Præsten varetager ifølge folkekirkens bekendelsesskrifter den centrale funktion ”at forkynde evangeliet og forvalte sakramenterne”.  Præsten er kaldet af menigheden til at forkynde, hvad menigheden bekender og fastholder menigheden på denne bekendelse.

Præstens embede kan derfor karakteriseres som et læreembede, - præsten er ”hyrde” for menigheden - og fra denne kerne går en række meget forskelligartede opgaver, som fylder præstens arbejdsliv.   Gennem sin uddannelse har præsten erhvervet sig såvel den teologiske viden som de pædagogiske og praktiske færdigheder, til at varetage disse opgaver og dermed det gejstlige ansvar for en menighed.

Præsten er født medlem af sognets menighedsråd. Menighedsrådet har ansvar for driften af kirken og kirkegården og er arbejdsgiver for de øvrige af kirkens ansatte.
Præsten og menighedsrådet planlægger i samarbejde de daglige, praktiske opgaver i kirken, men præsten er i planlægningen og varetagelsen af sine pastorale opgaver, forkyndelse, sjælesorg og undervisning uafhængig af menighedsrådet.

Præsten som forkynder
Præsten forretter søn- og helligdagenes hovedgudstjeneste - højmessen. Disse følger et fast forløb kirkeåret igennem. Derudover kan præsten selv sammensætte andre gudstjenester. F.eks. holdes mange steder gudstjenester særligt for børnefamilier, for unge og ældre eller gudstjenester, der arrangeres i samarbejde med foreninger eller andre grupper i sognet.
I forbindelse med højtiderne, jul, påske og pinse kan der forekomme særlige kirkelige arrangementer som juleafslutninger for skoler eller fastelavnsarrangementer, der arrangeres af medlemmer af menigheden og hvor præsten har tilsynet.

Ansvar for ritualer
Dåb, konfirmation, vielse samt begravelse og bisættelse er de fire af livets begivenheder som alle medlemmer af folkekirken uanset placering i samfundet har til fælles. Præsten har ansvar for at forrette disse handlinger. Med til disse begivenheder hører også samtaler med de mennesker, som begivenheden berører. Præsten har dermed også en opgave som tryghedsskaber i nogle af de situationer, som vil være de mest følelsesladede og markante i mange menneskers liv.

Sjælesorg og samtale
Præsten er uddannet til at være samtalepartner for mennesker, som har brug for trøst, vejledning eller gode råd i svære situationer. Personligt engagement og evne til at skabe kontakt til mennesker er uundværlige egenskaber i dette arbejde.
Præsten giver her en mulighed for en fortrolig samtale.

Præsten som underviser
Undervisning af konfirmander udgør en betydelig del af arbejdet for mange præster. Her har præsten ofte god brug for at udvise kreativitet og nytænkning i forhold til at forkynde evangeliet.  Det samme gælder i situationer, hvor præsten har tilsynet med undervisningen for mini-konfirmander.  Her underviser præsten ikke selv, men præsten kan være inspirator og sparringspartner for den, der har undervisningen.

Diakoni/ omsorg for fællesskabet
Kirken udfører hele året hjælpearbejde for sognets nødstedte og mindrebemidlede.
I samarbejde med menighedsrådet og andre kirkelige organisationer medvirker præsten til at arrangere hjælp og lettelse til mennesker, som har vanskeligt ved at klare sig.