Samarbejde og sammenlægninger af sogn – behov for målrettet kompetenceudvikling

Mange steder  øges samarbejdsfladerne mellem sognene. I nogle sogne handler det om løsningen af konkrete opgaver, og i andre sogne handler det om egentlige sammenlægninger. I begge situationer betyder det forandringer i medarbejdernes opgaver. Sådanne forandringer er ensbetydende med forandringer i selve opgaveløsningen. Og dermed også ofte forandringer i de kompetencer, som medarbejderne bringer i spil. Det kan være både en positiv og en vanskelig oplevelse. Ofte møder forandringer af denne karakter en vis grad af modstand. Som regel er det udtryk for, at man som medarbejder er glad for og stolt ved den måde, opgaverne har været løst på før. Det har været oplevet som meningsfuldt, tilpas afgrænset, udviklende, eftertænksomt, givtigt eller noget helt andet, som medarbejderen lægger vægt på som udtryk for tilfredshed med arbejdet. Og nu skal opgaverne pludseligt løses på en helt anden måde.

For at understøtte mulighederne for, at det bliver en udviklingsproces, der opleves meningsfuldt, er det vigtigt så vidt muligt at inddrage medarbejderne inden for de rammer, der er. Det er nødvendigt at melde rammerne klart ud og  skabe rum for, at medarbejderne involverer sig i den fremtidige opgavetilrettelæggelse: 

• Hvordan ser I den fremtidige opgaveløsning, når det er givet, at vi skal arbejde sammen om bogholderi? 
• Hvordan tilrettelægger vi bedst muligt arbejdet på kirkegårdene? Kan vi samle vedligeholdelsesopgaver? Hvordan indretter vi os praktisk i hverdagen ift samarbejde, muligheden for at hjælpe hinanden osv.
• Hvordan kan vi koordinere og tilrettelægge vores indkøb i fremtiden og udnytte den viden, vi har i de forskellige sogne, samtidig med at det bliver gjort på en hensigtsmæssig måde?

De spørgsmål kom på tale, da tre sogne stod over for en sammenlægning:

Inddrag medarbejdernes i tilrettelæggelse af den fremtidige opgaveløsning
I et sogn, der står over for sammenlægning med to andre sogne, bliver kordegnen, Karen, inddraget i spørgsmålet om, hvordan regnskab og bogholderi skulle føres i fremtiden. Karen fortæller, at formanden spurgte hende: ”Karen, hvordan ser du det for dig med et fælles bogholderi og regnskab for de tre sogne”. Karen tog fat i spørgsmålet sammen med de øvrige kordegne, og der var stor usikkerhed omkring den fremtidige situation. Karen foreslår, at kordegnene skal gå sammen om en workshop, hvor de kan drøfte den fremtidige tilrettelæggelse af arbejdsopgaver, og hvordan de skal fordele opgaverne indbyrdes i fremtiden: Hvem skal for eksempel stå for bogføringen? Hvordan skal den gennemføres? Hvad betyder det for fordelingen af de øvrige opgaver?

Kirketjenerne bliver også bedt om at se på, hvordan de i fremtiden kan organisere arbejdet på tværs. Samtidig sætter de fokus på at udvikle opgaveløsningen, så de får det bedste ud af deres mange erfaringer. Blandt andet bliver der sat fokus på indkøb. Kirketjenerne bliver bedt om at tænke over, hvor det er billigst og bedst; hvor  det er mest praktisk; hvor de har været mest tilfredse med varerne (og hvorfor?); hvortil det vil være mest hensigtsmæssigt af få varerne leveret i fremtiden og så videre. Kirketjenerne blev bedt om at gå deres opgaveløsning systematisk igennem og kigge på den fremtidige fælles opgaveløsning. Det blev set som en anledning til deling af viden og et nærmere bekendtskab med hinandens måder at gå til opgaven på. Karen, som er kordegn, fortæller, at det arbejder kirketjenerne på, og siger videre, at ”Det er vel i virkeligheden også en slags kompetenceudvikling, selv om den i første omgang måske ikke kom fra dem selv.”

Hvis du ønsker at skabe gode dialoger om kompetenceudvikling med kirkefunktionærerne, kan du bruge Drejebog til gruppesamtale og de to samtaleredskaber Kompetencekort og Læringsarenaer.

» Læs mere under "Redskaber".