Uddannelse
Kirkemusikerne omfatter såvel kirkesangere som organister, der ikke har kirkemusikalsk kandidateksamen eller PO-eksamen, samt instrumentalister, hvis musikalske fag er et andet end orgelet.

Der stilles ikke noget formaliseret uddannelseskrav til opgavevaretagelsen. Kirkemusikere ansættes derfor på grundlag af deres musikalske realkompetence. Den uddannelsesmæssige baggrund kan derfor spænde vidt.

Kirkemusikere kan være privatuddannede, være i gang med en PO-uddannelse eller have en anden uddannelse, f.eks. kirkesangereksamen fra en af kirkemusikskolerne, kandidateksamen fra et konservatorium, være operasangere eller andet.

Særlige kendetegn ved jobbet som kirkemusiker
Hvis kirkemusikeren er organist, vil opgaverne i mange henseender være sammenlignelig med f.eks. PO-organisternes. Mindre stillinger ved kirker med små orgler sætter dog begrænsninger, f.eks i henseende til repertoire.

Kirkesangerens hovedopgave er at forestå den vokale del af menighedssang og liturgi. Kirkesangerens opgave er således led i forkyndelsen. Kirkesangeren beder almindeligvis ind- og udgangsbøn og kan endvidere bistå præsten ved nadveren. Mindre praktiske opgaver i forbindelse med gudstjenesten forekommer også.

Kirkesangere ansættes overvejende ved kirker, hvor der ikke er noget firestemmigt motetkor. Oftest synger kirkesangeren alene sammen med menigheden, men flere samtidige kirkesangere kan også forekomme. Kirkesangeren kan endvidere synge soli samt være korleder. Kirkesangeren tilrettelægger selvstændigt sit arbejde og sin forberedelse, men indgår i et tæt musikalsk samarbejde med organisten og med præsten.

Da arbejdspladserne er små, består ofte tætte samarbejdsrelationer med det samlede personale. Tilsvarende er kirkemusikeren tæt på menigheden.

Læs mere om uddannelse på www.ug.dk